Rundt om i verden bliver der organiseret humanit\u00e6re og \u00f8ko-frivillige forl\u00f8b<\/strong>, hvor man rydder strande, indsamler affald og arbejder med oplysning. Den type milj\u00f8frivilligt arbejde<\/strong> g\u00f8r det muligt at handle konkret, samtidig med at man oplever nye kulturer. Ved at deltage kan man v\u00e6re med til at mindske forurening af havet<\/strong> og beskytte den marine biodiversitet<\/a>.<\/p>\n For at give et klart overblik ser vi her p\u00e5, hvor problemet kommer fra, hvor udbredt det er globalt, og hvilke l\u00f8sninger der er i gang. Du kan ogs\u00e5 l\u00e6se, hvordan deltagere hver dag bidrager til at genoprette havmilj\u00f8er. Sammen kan vi g\u00f8re planeten renere \u2013 og give havene bedre vilk\u00e5r igen.<\/p>\n For at forst\u00e5 plastikforurening i havene<\/strong> er det vigtigt at se p\u00e5, hvordan affaldet ender i havet. I mods\u00e6tning til hvad mange tror, kommer det meste ikke fra skibe, men fra land. Floder, regn og vind f\u00f8rer henkastet affald ud i vandl\u00f8b, som til sidst ender i kystomr\u00e5derne.<\/p>\n \u00c5rsagerne er velkendte: engangsemballage, flasker, poser, efterladte fiskenet og mikroperler i visse produkter. Hver genstand, der smides v\u00e6k eller ikke genanvendes korrekt, bliver en potentiel trussel mod vandmilj\u00f8et. En enkel plastik<\/a>pose, brugt i f\u00e5 minutter, kan flyde rundt i havet i \u00e5rtier. Derfor haster det med at reducere produktionen og v\u00e6lge l\u00f8sninger, der kan bruges igen.<\/p>\n Det marine plastikaffald<\/strong> findes i flere former. Makroaffaldet kan ses med det blotte \u00f8je og kan nogle steder samle sig i store, flydende felter. Mikroplast er mere diskret og m\u00e5ler under fem millimeter. Selvom det ofte er usynligt, bliver det i milj\u00f8et l\u00e6nge, spises af fisk og fugle og bev\u00e6ger sig videre i f\u00f8dek\u00e6den. P\u00e5 sigt truer det b\u00e5de biodiversiteten og menneskers sundhed.<\/p>\n Alligevel kan vi hver is\u00e6r bidrage. Ved at sortere affald korrekt, sk\u00e6re ned p\u00e5 plastikforbrug og deltage i lokale oprydningsaktiviteter kan man v\u00e6re med til at reducere forurening af havet<\/strong>. N\u00e5r enkle vaner gentages i stor skala, g\u00f8r de en reel forskel for beskyttelsen af havets \u00f8kosystemer.<\/p>\n Den plastikforurening i havene<\/strong> er i dag s\u00e5 omfattende, at den rammer alle dele af verden. Hvert \u00e5r vurderer man, at mellem otte og tolv millioner ton plastikaffald ender i havet. Det svarer til en skraldebil fyldt med plastik, der t\u00f8mmes hvert minut. Udviklingen g\u00e5r den forkerte vej, fordi den globale plastikproduktion forts\u00e6tter med at stige.<\/p>\n Flere studier peger p\u00e5, at cirka 80 % af plasten i havet stammer fra land. Floder i Asien, Afrika og Sydamerika er blandt de h\u00e5rdest ramte, fordi de f\u00f8rer store m\u00e6ngder ikke-genanvendt affald ud til kysterne. Samtidig kan havstr\u00f8mme samle affaldet i enorme ophobninger, som den kendte plastiksamling i det nordlige Stillehav, der d\u00e6kker et omr\u00e5de flere gange st\u00f8rre end Frankrig.<\/p>\n Konsekvenserne af denne havforurening<\/strong> er alvorlige. Over 700 marine arter er allerede p\u00e5virket: havskildpadder<\/a>, fugle, fisk og havpattedyr f\u00e5r plastik i sig eller vikler sig ind i affald. Hvert \u00e5r d\u00f8r mere end en million havfugle og over 100.000 havpattedyr p\u00e5 grund af plastik. Dertil kommer, at mikroplast kan binde kemiske forureningsstoffer i vandet og f\u00f8re dem videre gennem f\u00f8dek\u00e6den.<\/p>\n Forskere peger ogs\u00e5 p\u00e5 store \u00f8konomiske konsekvenser. Fiskeri og turisme mister hvert \u00e5r milliarder, n\u00e5r forurening af havet<\/strong> giver udgifter til strandrensning, \u00f8delagte redskaber og tab af biodiversitet. Derfor vokser interessen for milj\u00f8frivilligt arbejde<\/strong> og internationale oprydningsinitiativer, som kan v\u00e6re med til at bremse udviklingen, f\u00f8r den bliver sv\u00e6r at vende.<\/p>\n \u00a0<\/p>\n Konsekvenserne af plastikforurening i havene<\/strong> handler om langt mere end beskidte strande. Denne stille krise forstyrrer balancen i havets \u00f8kosystemer og kan ogs\u00e5 p\u00e5virke menneskers sundhed. Marin plastikforurening \u00e6ndrer f\u00f8dek\u00e6der, forringer vandkvaliteten og l\u00e6gger pres p\u00e5 b\u00e5de dyreliv<\/a> og plante- og algev\u00e6kst.<\/p>\n Livet i havet rammes f\u00f8rst. Fisk, skildpadder, fugle og havpattedyr forveksler ofte plastik med f\u00f8de. N\u00e5r de spiser det, kan de kv\u00e6les eller f\u00e5 alvorlige indre skader. Samtidig bliver mange dyr fanget i efterladte net og liner og d\u00f8r af kv\u00e6lning. De store tab p\u00e5virker den naturlige balance og reducerer biodiversiteten. F\u00e6rre arter betyder ogs\u00e5 havomr\u00e5der, der er mindre robuste over for klimaforandringer.<\/p>\n Men p\u00e5virkningen stopper ikke der. Mikroplast \u2013 de bittesm\u00e5 fragmenter, der opst\u00e5r, n\u00e5r plast nedbrydes \u2013 findes efterh\u00e5nden overalt: i vand, salt, fisk og endda i luften. Partiklerne kan transportere kemiske stoffer og tungmetaller, som kan ophobes i kroppen. N\u00e5r vi spiser fisk og skaldyr, kan vi derfor ogs\u00e5 f\u00e5 en del af disse partikler med. Studier har allerede fundet mikroplast i blodet og i visse organer.<\/p>\n Den havforurening<\/strong> rejser derfor et centralt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan beskytter vi menneskers sundhed uden samtidig at genoprette naturens? Svaret kr\u00e6ver bedre affaldsh\u00e5ndtering, en markant reduktion af engangsplast og flere humanit\u00e6re forl\u00f8b<\/strong> med fokus p\u00e5 oprydning og forebyggelse. N\u00e5r milj\u00f8beskyttelse og folkesundhed t\u00e6nkes sammen, bliver det tydeligt, at lokale handlinger kan have en global effekt.<\/p>\n \u00a0<\/p>\nSommaire<\/h2>\n
\n
<\/h2>\n
![\"Plastikindsats\"](\"https:\/\/www.vita-explorers.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/DSC_6879-copy-min-1-300x199.jpg\")
<\/a><\/h2>\n<\/h2>\n
Hvor kommer problemet fra?<\/h2>\n
<\/h2>\n
Et globalt problem i tal<\/h2>\n
<\/h2>\n
![\"Plastikindsats\"](\"https:\/\/www.vita-explorers.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/Plastic-ban-300x202.png\")
<\/a><\/p>\nKonsekvenser for natur og sundhed<\/h2>\n
Deltagernes indsats ude i felten<\/h2>\n
![\"naturdestinationer](\"https:\/\/www.vita-explorers.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/Queensland-Nettoyage-des-plages--300x225.jpg\")
<\/a><\/p>\n