Jeg vil gerne sige tak for hele planlægningen og opfølgningen på mit forløb – og især til Sophie.
Jeg er virkelig taknemmelig for al den information, der var tilgængelig for deltagerne, og for den åbenhed, der var hele vejen igennem. Der var ingen ubehagelige overraskelser. Den oplevelse, jeg fik, vil blive hos mig længe, og jeg er kommet hjem med ny læring og perspektiv.
Jeg rejste afsted for at opleve en ny kultur og hverdagen i et land med andre vilkår – og for at gøre en forskel ved at bidrage, hvor jeg kunne.
Koordinatoren hjælper os rigtig godt i de første dage og sørger for, at alt fungerer, som man håber. Cecilia er fantastisk – nærværende, lyttende og til stede – og hun gør virkelig meget for, at man føler sig godt tilpas, både hjemme hos hende og i sit forløb. Det føltes ikke længere som et værtsophold; i dag er hun blevet en ven.
Under mit ophold i dyrecenteret fik jeg lov til at tage imod en forældreløs antilope. Efter at have passet den i tre uger fik jeg muligheden for selv at vælge dens navn.
En del af mig bliver for altid i Kenya.
Under mit ophold i børnecenteret kunne jeg arrangere en overraskelsesfest for børnene – de var simpelthen så glade. Da jeg skulle slutte, blev jeg også selv overrasket: De gav mig et anerkendelsesbevis og en lille gave som minde fra centeret.
Jeg fik også arrangeret en udflugt til dyrecenteret takket være en online indsamling. Man skal vide, at nogle af børnene aldrig havde været uden for slumområdet før.
Deres smil siger mere end tusind ord.
Nogle af billederne viser et “food program”, som jeg satte i gang en middag med hjælp fra en person, jeg mødte i slumområdet. Der blev uddelt 130 måltider til børn.
Under mit ophold i dyrecenteret mødte jeg også en person, der hedder Georges.
Han bor i slumområdet, og takket være ham kunne jeg besøge området, forstå hverdagen bedre og også bidrage med hjælp – både ved to uddelinger af donationer og ved at være med til at forberede mad til 130 børn.
En sjov lille historie: I Kenya kalder man ofte hvide mennesker for “Mzungu”, men som hvide forventes vi egentlig ikke at vide det.
En dag sad jeg bag på en motorcykeltaxa, og en anden motorcykel kørte op på siden. Føreren sagde til min chauffør: “How do you feel with Mzungu?” og grinede.
Efter et par minutter sagde jeg til den anden chauffør, mens jeg grinede: “You know, I know what is Mzungu.” Han så lidt pinlig ud – og så grinede vi alle.
Jeg tror, at en oplevelse som den, jeg fik – gennem arbejdet med børnene og mødet med mennesker i slumområderne – giver en større bevidsthed og åbner øjnene. Den får én til at se sit eget liv derhjemme i et nyt lys, og den giver også mere åbenhed.
Mit råd? Vær ikke bange for at tage initiativ og komme med forslag. Og tøv ikke med at interessere dig for menneskers liv – de er ofte glade for at fortælle og for at mærke, at man oprigtigt interesserer sig.
Organisationen var helt i top – ikke mere at tilføje!
Har du lyst til at engagere dig? Se programmet i Kenya!
