Den Internationale Skovdag er først og fremmest en anledning til at minde om, hvor vigtige skovene er – og hvorfor de skal beskyttes.
Skove verden over er afgørende for vores overlevelse og trivsel. De producerer ilt, optager CO2, regulerer klimaet og er levested for et rigt dyre- og planteliv. Samtidig er skovenes tilstand globalt set bekymrende.
Skovrydning er en af de største trusler mod verdens skove. Hvert år fældes millioner af hektar skov for at gøre plads til landbrug, græsningsarealer, minedrift og infrastruktur. Skovrydning ødelægger ikke kun naturlige levesteder – den forstærker også klimaforandringerne, fordi skove optager og lagrer kulstof. Ifølge estimater fra FAO står udledninger fra skovrydning for omkring 10 % af de globale udledninger. Når skove fældes eller forringes, frigives det kulstof, de har lagret, til atmosfæren som CO2. Skovrydning og skovforringelse udgør derfor en væsentlig del af de drivhusgasudledninger, der bidrager til klimaforandringerne.
Estimeret set er det globale skovdække blevet reduceret med mere end 1,3 millioner km² fra 1990 til 2020 – et tab på 4,2 % af det samlede skovareal. De hårdest ramte områder er Amazonas, Centralafrika og Sydøstasien, hvor skovrydning har medført, at mange dyre- og plantearter er forsvundet, og at oprindelige befolkningsgrupper er blevet fordrevet.
Skovbrande er et andet stort problem for verdens skove. Brande kan skyldes naturlige forhold som lynnedslag, men de kan også opstå som følge af menneskelig aktivitet – både bevidst og ved uheld. Skovbrande ødelægger levesteder, koster dyreliv og frigiver kulstof, der har været bundet i skoven, hvilket yderligere bidrager til klimaforandringerne.
Bæredygtig skovforvaltning kan være med til at mindske klimaforandringerne ved at reducere CO2-udledninger fra skovrydning og øge skovenes evne til at lagre kulstof. Det kan blandt andet omfatte træplantning, mindre skovrydning, forebyggelse og håndtering af skovbrande samt restaurering af forringede skovområder.
Træplantning kan bruges til at styrke skovenes kapacitet til at lagre kulstof. Programmer for genplantning og træplantning kan bidrage til at reducere CO2-udledninger og genskabe forringede skovøkosystemer. Derudover kan bæredygtig skovforvaltning mindske presset på skovene ved at fremme mere ansvarlige dyrkningsformer, fx agroforestry.
Kort sagt spiller skove en helt central rolle i arbejdet med klimaforandringer – ved at optage og lagre kulstof, levere vigtige økosystemtjenester og styrke lokalsamfunds muligheder for at tilpasse sig klimaets konsekvenser. Derfor er beskyttelse og bæredygtig forvaltning af skove afgørende, hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen og sikre en mere bæredygtig fremtid for vores planet.
Dagen er også en anledning til at sige tak til alle VITA Explorers, der engagerer sig i internationale forløb med genplantning i Mongoliet, i Island, i Guatemala eller i New Zealand.
Hvis du også har lyst til at engagere dig i genplantning, er du velkommen til at kontakte os på info@globalong.com
