Fascineret af mennesker og optaget af menneskerettigheder håbede jeg en dag at komme helt tæt på den virkelighed, som området rummer – for at sikre, at mine faglige ambitioner også kan stå mål med det, jeg drømmer om.
Jeg ønsker derfor at blive optaget på Master 2 i humanitær indsats og humanitær ret ved Aix-Marseille Universitet, så jeg kan få den nødvendige teoretiske ballast og opbygge kompetencer på området. Derudover ser jeg deltagelse i menneskerettighedsklinikken som et uundværligt praktisk supplement til min uddannelse.
Sideløbende overvejer jeg at tage et universitetsdiplom på videregående niveau, som kan åbne døren til at arbejde som international jurist i praksis i en NGO. Jeg har også en drøm om at etablere min egen organisation for beskyttelse af børn i Frankrig og i udlandet. Efter min Master 2 vil jeg gerne tage advokateksamen for at specialisere mig i at varetage børns og oprindelige folks rettigheder. Som led i et praktikforløb på mit Master 1 i international og europæisk ret greb jeg muligheden for at tage af sted internationalt. Jeg fik chancen for at rejse til Cusco i Peru på et immersionsophold i et børnecenter for børn, der blandt andet havde været udsat for menneskehandel – særligt seksuel udnyttelse – samt forskellige former for vold, misbrugsproblemer og omsorgssvigt. Dette praktikophold vækkede en tydelig retning i mig og gjorde det klart, hvad der for mig står stærkest i menneskerettigheder: at beskytte mennesker i sårbare positioner, som børn og oprindelige folk. Og af en helt enkel grund: fordi jeg gerne vil gøre en reel forskel og bidrage til at rette op på krænkelser af menneskelig værdighed.
– Rammerne for praktikopholdet 
Efter en uopfordret ansøgning tilbød VITA Institute mig et skræddersyet forløb i Peru, tilpasset universitetets krav og mine stærke spanske sprogkompetencer. VITA arbejder i dialog med organisationer i de lande, hvor der findes internationale forløb. Det gav mig mulighed for at komme ud af Cusco og møde oprindelige folk, som lever i udkanten af det peruvianske samfund (junglen) med egne leveformer, strukturer, skikke og traditioner – og gøre, hvad jeg kunne, for at de ikke fortsat skulle være truet på grund af deres sårbarhed. Men især handlede det om at styrke beskyttelsen af børn i disse fællesskaber mod menneskehandel, tvangsarbejde og vold – blandt andet ved at arbejde med de rettigheder, der følger af Børnekonventionen fra New York (1989), som supplerer rettighederne i Peru i børne- og unge-kodeksen fra 2001. Det var også planen at arbejde sammen med regionale ressourcepersoner, der kunne komme med forslag til forbedringer over for lokale myndigheder. Projektet kunne dog ikke gennemføres, da sikkerhedsansvarlige ved Aix-Marseille Universitet gav en negativ vurdering. Jeg fik stadig mulighed for at rejse til Peru, men på betingelse af, at jeg ikke forlod Cusco af sikkerhedsmæssige årsager.
Derefter måtte mit projekt justeres med én afgørende betingelse: at være i kontakt med børn. Hvert botilbud for børn er sammensat af:
– en leder, som sikrer stedets daglige drift (budget, personale osv.) og håndterer nye ankomster;
– pædagogisk personale, som varetager de daglige opgaver (madlavning, aktiviteter, praktiske opgaver osv.);
– et sundhedsområde, som løbende følger børnenes helbred;
– socialrådgivere, som følger udviklingen i hver enkelt sag.
Derudover er der et fælles juridisk område for de tre steder, bemandet af en engageret advokat, der er uddannet i arbejdsret, men arbejder med ungdomsstrafferet. Hun er afgørende for, at stederne kan fungere: hun følger retslige møder og straffesager, repræsenterer børnene hvis der bliver en retssag, og håndterer anbringelsesprocesser samt logistik. Hun er også til stede i børnenes hverdag – for at lytte, holde øje og sætte rammer, når det er nødvendigt.
Da jeg ankom, var der endnu ingen psykologer, som kunne give børnene et rum til at sætte ord på deres oplevelser og få støtte i deres videre proces. Anbringelserne sker efter retslige undersøgelser og en beslutning fra anklagemyndigheden, som kan sammenlignes med børne- og ungeforvaltningen i Frankrig. Disse steder har både lokal og til tider national betydning. Godkendelsen gives af Ministeriet for Kvinder. Reglerne for disse botilbud blev fastlagt af Sociedad de Beneficencia Publica (en aktør, der arbejder for mennesker i sårbare situationer) i Cusco den 18. november 2014 ved resolution nr. 192/2014/SBPC. Her får børnene en pædagogisk ramme, der har til formål at styrke de værdier, de – i større eller mindre grad – har fået med hjemmefra. De lærer høflighed, renlighed, punktlighed, respekt og solidaritet. Samtidig får de undervisning i blandt andet matematik, naturfag, sprog og samfundsfag…
– Præsentation af opgaverne
Mine primære opgaver var følgende:
– At formidle børns internationale rettigheder (Børnekonventionen 1989) til børnene gennem legende aktiviteter (tegning, maling, teater, mime, sport). Her trak jeg på min universitetsviden om europæiske og internationale grundrettigheder. Jeg lod mig også inspirere af UNICEFs program, som er udviklet til fagpersoner på børneområdet for at hjælpe dem med at introducere og forklare børns rettigheder for børn. I første fase, som handler om at opdage, gennemførte jeg for eksempel “rettigheds-bolden” og “gåsespillet”. I anden fase, som handler om forståelse, lavede vi en debat om børns rettigheder, og i tredje fase, som handler om handling, gennemførte vi en teaterworkshop om børns rettigheder (følelser og oplevelser).
– At støtte den juridiske rådgiver i hverdagen og ved møder. I den forbindelse kom jeg til anklagemyndigheden (Jirón Urubamba i Urbanización Progreso) i forbindelse med en protokolføring i en kommende sag om menneskehandel – konkret seksuel udnyttelse af mindreårige, i dette tilfælde to teenagepiger. Den ansvarlige for Camera Gesel (specialenhed for menneskehandel) viste mig lokalerne, hvor afhøringen og optagelserne foregår. Jeg kunne ikke deltage i afhøringen af ofrene af proceduremæssige grunde (modpartens tilstedeværelse og risikoen for, at det kunne bruges som et processuelt problem i retten), men også for at undgå at skabe utryghed for de mindreårige, som kunne påvirke kvaliteten af deres forklaring. Jeg besøgte også Defensoria del Pueblo (en statslig institution, der varetager borgernes rettigheder), hvor jeg mødte en specialiseret advokat i menneskehandel – særligt sager med mindreårige – Maître Abraham Puma Quispe. Da landet tydeligt står over for to store udfordringer, menneskehandel og vold, har staten opbygget offentlige instanser, der gratis hjælper personer, som har været udsat, med at komme videre til de relevante myndigheder (politiet med en specialenhed for menneskehandel eller anklagemyndigheden), giver juridisk rådgivning og følger sagens udvikling (herunder at sikre, at procedurerne bliver fulgt).
4 – Praktikkens tema
Selv om “alle børn fortjener den bedst mulige start på livet”, er det langt fra alle, der får den chance – og mange oplever alvorlige krænkelser af deres rettigheder. Som reaktion på disse uacceptable forhold, som ses hyppigt i Peru, har staten vedtaget en lovramme inspireret af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 10. december 1948 og særligt målrettet børn for at styrke deres beskyttelse. Mere overordnet giver den amerikanske menneskerettighedskonvention af 22. november 1969 en særlig beskyttelse af børn i artikel 19, som er blevet udviklet gennem praksis ved Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol. Derudover har Peru ratificeret Børnekonventionen fra 1989, som etablerer et samlet beskyttelsesgrundlag og anerkender børn som rettighedsbærere. Selvom børn ikke altid historisk er blevet anerkendt som sådan, fandtes der tidlige spor hos Janusz Korczak, som arbejdede for at få børns rettigheder ind i et juridisk instrument, og Eglantyne Jebb, som udarbejdede en tekst vedtaget af Folkeforbundet, så “menneskeheden kan give barnet det bedste, den har”.
Senere blev erklæringen om barnets rettigheder vedtaget i 1959 i 10 artikler. I dag er det mest markante instrument dog fortsat Børnekonventionen, vedtaget i FN-regi og ratificeret af 193 stater. Allerede i artikel 1 mærkes den brede beskyttelsesambition, når et barn defineres som “ethvert menneske under 18 år”. Det adskiller sig for eksempel fra definitionen i CNA, som skelner mellem barn og ung i artikel 1: “som barn regnes ethvert menneske fra undfangelsen til det fylder 12 år, og som ung fra 12 år til det fylder 18 år”. Men disse forskelle er mindre end dem, man ser mellem de latinamerikanske og europæiske beskyttelsessystemer. For selv om systemerne har et fælles formål, er det så rimeligt at sige, at de giver børn samme beskyttelse? Internationalt findes der traditionelt kun det amerikanske, europæiske og afrikanske menneskerettighedssystem, selv om andre er ved at tage form, som ASEAN. Da Peru ligger i det amerikanske område, hører landet under det interamerikanske menneskerettighedssystem. Frankrig ligger derimod i Europa og hører derfor under det europæiske menneskerettighedssystem.
