Tak
Efter to måneder i praktik på Zanzibar vil jeg især gerne sige tak til Sophie fra VITA Institute, som lyttede, fulgte mig tæt og støttede mig i alle faser af mit forløb – og som gjorde det muligt for mig at få denne stærke oplevelse. Jeg vil også gerne takke fru Dittmar, som var nærværende og hjalp os gennem hele uddannelsen, og særligt i den udfordrende periode med nedlukning og fjernundervisning.
Jeg vil også gerne takke Roger Badi for hans store imødekommenhed og for at give mig mulighed for at opleve hverdagen tæt på ved at dele sin kultur. Samtidig vil jeg takke alle på skolen, som gav mig stor selvstændighed i arbejdet med eleverne, tog mig ind fra første dag og viste mig tillid i de opgaver, jeg løste på skolen.
Introduktion
Efter at et projekt i Filippinerne blev aflyst af sundhedsmæssige årsager, blev vi bedt om at gennemføre en praktik på mindst to måneder inden for et område og en organisation, vi selv valgte – som kunne understøtte vores projekt efter bacheloren. Jeg valgte derfor at tage praktik i udlandet og i en organisation eller NGO for både at få internationalt udsyn, lære en ny kultur at kende, styrke mit engelsk og få en fagligt og personligt udviklende erfaring.
Det var ikke enkelt at finde en organisation, hvor jeg kunne komme i praktik i udlandet i en periode, hvor grænser og vilkår ændrede sig under en sundhedskrise. Jeg søgte på nettet via nøgleord og fandt VITA Institute. Jeg havde længe overvejet frivilligt arbejde i et land med færre ressourcer, og på det tidspunkt fulgte jeg derfor også udviklingen i grænseåbninger i Afrika. Da mange afrikanske lande havde åbne grænser, valgte jeg et forløb ud fra de muligheder, der var – og det, der passede bedst til mit projekt efter bacheloren. Jeg ønskede et internationalt perspektiv, undervisning på engelsk, indblik i en ny kultur og arbejde med børn.
Efter at have udvalgt de mest relevante muligheder, faldt mit valg på et undervisningsforløb og frivilligt arbejde i undervisning på Zanzibar. Deltagere kan tilmelde sig i en periode på 3 til 12 uger og bor sammen i et fælleshus med plads til 20–25 personer, med deltagere fra hele verden. I dette undervisningsprojekt er deltagernes rolle at støtte lærerne, som ofte mangler ressourcer til at skabe de bedste rammer for elevernes læring, at organisere kreative aktiviteter og at undervise flere elevgrupper. Der forventes stor åbenhed, lyst til at undervise og være sammen med børn, et engelskniveau på mindst B2 samt fleksibilitet, da skolesystemet på Zanzibar kan være meget anderledes end det, jeg kender hjemmefra. På Zanzibar er islam den dominerende religion: 99% af befolkningen er muslimer, men skolerne rummer børn med forskellige trosretninger.
Til orientering er Zanzibar en øgruppe i Det Indiske Ocean, cirka 40 km fra Tanzanias kyst. Den består af 75 øer, hvoraf tre er de største: Pemba, Mafia og Unguja. Unguja er hovedøen, hvor blandt andet Stone Town ligger – et historisk område, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Politisk er Zanzibar en selvstyrende del af Tanzania med et Revolutionary Government of Zanzibar, etableret i 1964 efter tysk og britisk kolonitid. Zanzibar har sit eget parlament og vælger sin egen præsident til regionale anliggender, men er afhængig af den nationale regering på områder som økonomi, finans, jura og udenrigspolitik samt sikkerhed i og uden for øgruppen.
-
Beskrivelse og analyse af den faglige kontekst
I denne første del indgår to parter. Dels den organisation jeg rejste med, VITA Institute, og dels den lokale NGO i landet, hvor forløbet foregår.
-
VITA Institute, dansk organisation
VITA Institute er en dansk social impact-organisation med base i Danmark. Teamet består af flere profiler, som blandt andet arbejder med forløbsrådgivning, jura, web, projektstøtte og forberedelse samt kommunikation – sammen med et bredt internationalt netværk af deltagere.
VITA arbejder internationalt og gør det muligt at deltage i ansvarlige ophold i en række lande. Formålet er at skabe rammer for læring, kulturudveksling og engagement – blandt andet gennem internationale forløb inden for sociale, uddannelsesmæssige, miljømæssige, sundhedsfaglige og kulturelle områder. Målgruppen er deltagere i forskellige aldre og med forskellige baggrunde, samt organisationer, institutioner og aktører, der arbejder med læring, kultur og social indsats. På sit website tilbyder VITA blandt andet forløb som “sprogophold” med fokus på læring, hvor man kan kombinere sprogtræning med internationale erfaringer på tværs af destinationer. Det er vigtigt at nævne, at hver deltager får individuel vejledning, og at VITA tager højde for den enkeltes situation og gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer før og under opholdet.
I forhold til økonomi går en stor del af bidragene videre til værtsorganisationen i landet, mens resten dækker drift, administration og praktiske omkostninger som bank og valuta samt støttebidrag (se diagrammet nedenfor).
-
Beskrivelse og analyse af aktiviteterne
-
Præsentation af projektet
Efter ankomst til deltagernes indkvartering bruges to dage på introduktion og indføring i lokale normer og hverdagskultur, samt besøg på de skoler, som projektet er knyttet til. Jeg blev tilknyttet en privat folkeskole med 149 elever fordelt på indskoling til mellemtrin (1st grade til 6 grade) samt børnehaveklasser (KG1 til KG3) (bilag 1).
Det officielle sprog på Zanzibar er kiswahili, men undervisningen foregår på engelsk for at give eleverne bedre muligheder for videre uddannelse. Skolen har 9 lærere, en skoleleder, en viceleder og en køkkenansvarlig. Skolen består af 8 kvinder og 4 mænd (bilag 2). Blandt fagene kan nævnes engelsk, matematik, kiswahili, dîn (religion), naturfag, geografi, samfundsfag, IT og idræt. Hver mandag, onsdag og fredag holdes der samling i skolegården, hvor eleverne reciterer skolens hymne og gennemgår en hygiejnekontrol: de viser deres negle én efter én (de skal være korte og rene), og hår og påklædning kontrolleres – drenge skal have kort hår, og piger skal have håret dækket med tørklæde. Lærerne og deltagerne forventes at klæde sig passende, men skal ikke bære uniform som eleverne. Selvom alle lærere er muslimer, er skolen sekulær, men kvinder anbefales kraftigt at møde i tøj, der dækker skuldre og knæ. En lærer kan undervise flere klasser og fag, og ved fravær træder en kollega til hurtigst muligt.
Hver morgen åbner skolen kl. 7.30, og undervisningen starter kl. 7.45 for både de yngste og de ældre elever. Shining Star har ét klasselokale pr. klasse, altså 9 lokaler, og hvert lokale er udstyret med det mest nødvendige: borde, stole, tavle og kridt. Den største klasse har 23 elever, men klasserne er generelt små (11 til 23 elever pr. klasse). Forældrene køber selv skolebøger, og skolen står for indkøb af materialer, som eleverne kan købe til en reduceret pris.
-
Beskrivelse af opgaverne
I min første uge i projektet mødte jeg skolelederen, som anbefalede, at jeg startede med en observationsuge og fulgte undervisningen i flere klasser, så jeg derefter kunne vælge, hvilke fag jeg gerne ville undervise i, og hvilke klassetrin jeg ville arbejde med. Lærerteamet er meget fleksibelt og alsidigt, og organiseringen er anderledes end det, jeg kender fra det danske skolesystem. Elevernes fravær registreres ikke systematisk, men eleverne er alligevel meget stabile og seriøse. I folkeskolen har eleverne én testdag om ugen med prøver, som læreren selv udarbejder. Alle lektier bliver vurderet, hvilket giver et tæt indblik i den enkelte elevs niveau. Til gengæld udleverer skolen ikke karakterudskrifter eller terminsrapporter ved slutningen af et kvartal eller semester.
Min primære opgave var at undervise i engelsk og matematik i flere klasser. Mandag til fredag fra kl. 7.45 til 12.45 underviste jeg, og når mit skema tillod det, gik jeg rundt mellem klasserne for at støtte andre lærere – fx med at få undervisningen til at fungere, rette lektier og tests eller udarbejde oversigtsark til eleverne for at styrke deres forståelse. Fra kl. 10.30 til 11.00 har alle elever hver dag en pause med leg og frokost. En køkkenansvarlig tilbereder maden i løbet af formiddagen, og hver elev kan – hvis de ønsker – få en portion for 500 tanzaniske shilling, svarende til ca. 0,50 €.
I løbet af projektets anden uge og efter en længere samtale med skolelederen besluttede vi sammen med to andre tyske deltagere at starte en indsamling. For mig var indsamlingen en måde at omsætte mit projekt og mine kompetencer i management til praksis – samtidig med at jeg fik en konkret erfaring i felten. Behovene var helt konkrete: at gøre skolen lysere og mere levende ved at male de indvendige vægge; at renovere tavlerne i alle klasselokaler, som bar tydelige tegn på slid; samt at etablere et underlag i skolegården ved at dække jordarealet med kunstgræs på mere end 70 m² for at mindske skader og snavs i regnsæsonen. Vi satte os et mål på 3.500 € til at dække alle ovenstående tiltag.
Da vi havde nået et tilstrækkeligt niveau af økonomiske midler, gik vi i gang med at finde en leverandør af maling og arbejdskraft for at kunne starte arbejdet hurtigst muligt. Den pris, skolelederen foreslog, virkede for høj set i forhold til leveomkostningerne på Zanzibar, og maleren talte ikke engelsk, hvilket gjorde forhandlingerne vanskeligere. Derefter drøftede vi vores plan med deltagerne fra de andre skoler for at få flere muligheder. Vi kom i kontakt med en maler og bad ham komme ud på skolen for at gennemgå opgaven, give et estimat og derefter forhandle. Han tilbød 920.000 tanzaniske shilling for materialer og arbejdskraft, som dækkede 9 klasselokaler (ét lokale malede vi selv), renovering af tavlerne samt skolens indvendige vægge, og vi blev enige om 800.000 shilling – cirka 280 €. Vi betalte i to rater, én i starten og én midt i forløbet, for at sikre kontinuitet (bilag 3).
Ved afslutningen af opholdet valgte vi at arrangere en skoletur med to klasser til Prison Island, en historisk ø, der i slutningen af 1800-tallet fungerede som tilflugtssted for oprørske slaver (bilag 4). Vi stod for at få forældrenes samtykke, kontakte skolebusser, skaffe både med redningsveste og betale entré for både lærere og alle elever. Det var en stor oplevelse for børnene, hvor mange hverken kendte øens historie eller tidligere havde prøvet at svømme.
Som frivillig underviser havde jeg ansvar for at holde øje med børnehaveklasserne i pausen, sikre et godt undervisningsforløb for eleverne i de ældre klasser, overholde skemaer, rette lektier samt udarbejde løbende tests (bilag 5).
Lærergruppen var meget imødekommende og lyttende fra første dag i mit forløb. Allerede i den første uge kom flere deltagere til skolen samtidig, og skolen delte generøst et måltid med os, så vi kunne tale om vores hjemlande, kultur og hverdagen på Zanzibar. I samme uge gav naturfagslæreren mig en bog, så jeg kunne undervise standard 6 i naturfag. Da al undervisning foregår på engelsk, kræver det en tilvænning at sætte sig ind i indhold og niveau, og læreren foreslog derfor, at vi gennemførte lektionen sammen, så jeg kunne få støtte.
Udfordringer undervejs:
Vi mødte dog en udfordring i forhold til at få lagt kunstgræs på elevernes legeareal. Som nævnt er Zanzibar en øgruppe, hvor 99% af befolkningen er muslimer, og i 2021 begyndte ramadanen mandag den 12. april. Samtidig markerede starten af april begyndelsen på regnsæsonen. Efter møde med en virksomhed, der leverer materialer, tæpper og gulvbelægning, sammen med skolelederen, bestilte vi tre ruller græs. Men under ramadanen lukkede mange butikker, og de kraftige regnskyl på hele øen gjorde det svært for håndværkerne at komme ud til skolen for at måle op og levere. Vi holdt tæt kontakt med skolelederen, og vi vil følge arbejdet fra Frankrig og Tyskland i de efterfølgende uger (bilag 6).
Når det gælder undervisning generelt og kommunikationsformer, kunne det til tider være svært at blive forstået af børn på 7–9 år – især på grund af sprogbarrieren. Man må gøre sig ekstra umage og være kreativ i sin måde at kommunikere på, og jeg havde indimellem brug for en lærer til at oversætte til kiswahili, når en lektion ikke blev forstået. Jeg oplevede også et kulturchok, da vi fik at vide, at brugen af en pind som disciplinering var udbredt på skolerne, når elever var urolige eller ukoncentrerede. Som deltagere havde vi ikke indflydelse på skolens opdragelsespraksis, og vi var derfor af og til vidner til svære situationer. Efter dialog med lærerne forklarede de, at eleverne ikke oplevede smerte, og at det var deres måde at håndhæve autoritet på.
-
Afsluttende evaluering
Efter disse to måneders praktik har jeg planlagt at vende tilbage til én måned på Zanzibar i det samme projekt og på den samme skole – denne gang for at etablere et kursusforløb i fransk, så eleverne kan få indblik i en kultur og et sprog, der ikke er deres eget. Da jeg lagde mærke til meget store mængder affald rundt på øen og på vejen til skolen (bilag 7), har jeg længe tænkt over “hvordan man kan engagere de kommende generationer i at tage ansvar for affald”. Jeg tog derfor initiativ til en skoletur som en legende orienteringsløb, hvor børnene lærte om konsekvenserne for natur og miljø (forurening af vand og jord) – og hvordan man kan sortere affald.
-
Teknisk studie
For at gennemføre denne praktik brugte jeg forskellige ressourcer, især til at etablere en indsamling. Vi havde to muligheder for at sætte indsamlingen op: GoFundMe og PayPal. Herunder en kort præsentation af de to platforme og deres eventuelle gebyrer:
GoFundMe er en virksomhed med en crowdfunding-platform, grundlagt i 2010 af amerikaneren Andrew Ballester. Gebyrer og priser:
- 0 % platformgebyr for arrangører
- 2,9 % transaktionsgebyr + 0,25 € pr. donation, blandt andet for kortbetalinger.
- Altså i alt 2,9 % + 0,25 € pr. donation, inkl. moms.
- Indsamlingssiden kan tilpasses fuldt ud, og man kan vedhæfte flere billeder samt en video.
PayPal er en amerikansk virksomhed, der tilbyder online betalingsløsninger globalt. Platformen fungerer som et alternativ til check og kortbetaling og blev grundlagt i 1998 af flere amerikanere. Gebyrer og priser:
- Der er ingen gebyr for at oprette eller deltage i en indsamling. Der er heller ingen gebyr for at hæve eller bruge pengene online. Indsamlingssiden kan tilpasses, og man kan vedhæfte et præsentationsbillede.
- Altså i alt 0 € i gebyr.
Efter overvejelse valgte vi PayPal på grund af fravær af overførselsgebyrer og kommission, den enkle opsætning og overførselstiden – samt platformens udbredelse. Først skrev vi teksten og valgte billederne.
“Hello everybody, We (Maë, Michi and Paul) are volunteering at “Shining Star Junior Academy“ primary school in Mbweni, Zanzibar. The three of us are working as teachers at Shining Star for 3 weeks now. We will be at the school for up to 12 weeks. We are giving class to second-fourth, sixth grade and also spend mornings in the Kindergarten.
We are seeking to raise money to improve the resources available to pupils and their learning environment. The money would be used for new blackboards and a new floor around the kindergarten area, which also forms part of the school. Furthermore, we would like to paint the interior of the school.
We would appreciate any support. If there are any further questions (for example concerning the local prices) please do not hesitate to contact us. Of course, we will inform you about the progress and development at Shining Star Junior Academy. Thank you very much for your support!
Kind regards, Maë, Michi and Paul”.
Jeg valgte at dele indsamlingen på flere sociale medier: Instagram, LinkedIn, min personlige Facebook-side og siden for VITA Institute samt WhatsApp, fordi det gjorde det muligt at nå bredt ud (venner, professionelle kontakter, andre deltagere osv.). Det gav hurtigt effekt, og på 25 dage lykkedes det os at indsamle 3.500 € (bilag 8).
Derudover gav erfaringen mig mulighed for at afprøve begreber fra interkulturel ledelse i praksis, blandt andet hvordan man håndterer kulturchok:
Når man ankommer til et land med en helt anden kultur, er det vigtigste at observere det, der foregår omkring én, være nysgerrig uden at blive mistroisk, og prøve at fornemme, hvordan lokale mennesker oplever tingene. Man mister hurtigt sine vante holdepunkter (sprog, klima, landskab, mad, hverdagsvaner, butikker osv.), og man kan føle sig desorienteret. For mig varede den fase cirka en uge. Derefter, når man begynder at finde sig til rette og opdage kulturens mange sider, følger en fase, der kan beskrives som “honeymoon”. Senere får man også øje på udfordringer, man tidligere overså (fordi man var i en begejstringsfase), og det kan give anledning til refleksioner om arbejdsmuligheder, sundhedssystem, hygiejne, masseturisme, miljø eller skolesystemet. Men gradvist lærer man at komme gennem den mere kritiske fase, og man tilpasser sig endnu mere: man bliver bedre til at acceptere tingene, som de er, og man begynder at tænke over, hvad man – realistisk og respektfuldt – kunne bidrage med.
Afslutningsvis set fra et uddannelsesperspektiv er grundskoleundervisning obligatorisk på Zanzibar, men ungdomsuddannelse er det ikke, og få elever fortsætter på grund af manglende økonomiske muligheder. Zanzibar er en øgruppe i udvikling, særligt drevet af turisme. Meget af økonomien er knyttet til denne sektor, og mange vælger job inden for turisme. Efter min vurdering kunne det være relevant at tilbyde flere fremmedsprog som fransk, tysk og især russisk. Flere lokale fortalte mig, at omkring ¾ af turisterne de senere år kom fra Rusland og Ukraine. Derfor kunne skolesystemet i højere grad tilpasse undervisningen til nye økonomiske og socio-kulturelle vilkår.
Konklusion og personlige refleksioner
Denne afsluttende praktik gav mig mulighed for at møde en kultur med stor menneskelig dybde, en anden måde at arbejde på og en hverdag, der føltes markant mere rolig. Jeg mødte mange stærke mennesker og havde mulighed for at arbejde sammen med lærere, der var åbne og nysgerrige – og som gerne ville lære og udveksle med os. Det har styrket mit ønske om at fortsætte med at opleve verden gennem frivilligt arbejde og at tage en kandidatuddannelse med tæt kobling til socialt entreprenørskab.
