Mulige løsninger …
Great Barrier Reef i Australien strækker sig over 345.000 km2 og rummer omkring 3.000 systemer af rev samt cirka 1.000 tropiske øer. Det ligger ud for Australiens nordøstlige kyst og er verdens største sammenhængende koralrev. Med 400 koralarter, 1.500 fiskearter og 4.000 arter af bløddyr er det et enestående undervandslandskab i både variation og skønhed.
Området er kendt for sin store marine biodiversitet og har siden 1981 været på UNESCOs verdensarvsliste. Desværre bidrager klimaforandringer til en udvikling, hvor blandt andet en koralædende søstjerne breder sig, samtidig med pres fra fiskeri, store udledninger af nitrater og pesticider fra landbruget samt industriel udvikling langs kysten i forbindelse med mineboomet. Koralrev er nemlig meget følsomme over for ændringer i vandtemperaturen og kan kun trives inden for et relativt snævert temperaturinterval.
Når vandtemperaturen stiger, bliver korallerne stressede og udstøder de symbiotiske mikroalger, de lever i samspil med.Det kan ske ved en stigning på blot 1°C over tærsklen i nogle få uger. Derudover har australske forskere påvist, at koraller indtager plastaffald fra et Stillehav, der er kraftigt forurenet — næsten i samme tempo, som de normalt optager plankton. Udledningen af pesticider skal ned, hvis man vil beskytte havskildpadder, delfiner og andre havdyr, hvis overlevelse er afhængig af korallerne.
“Great Barrier Reefs langsigtede overlevelse afhænger af en fælles indsats fra det internationale samfund — herunder Australien — for at reducere udledningen af drivhusgasser“, udtalte WWF Australias administrerende leder Dermot O’Gorman. Desværre fortsætter kuludvindingen i Queensland, ligesom udbygningen af havne langs kysten. 
Selv om fænomenet kan være reversibelt, kan for alvorlige skader også føre til, at korallerne dør. At beskytte et UNESCO-verdensarvsområde som Great Barrier Reef er en meget stor opgave. Mulige løsninger, ikke for at vende udviklingen fuldstændigt, men for at begrænse konsekvenserne:
- Nogle forskere foreslår at etablere flydende skygge-strukturer, der kan beskytte korallerne mod sollys, som forværrer blegningsepisoder, mens andre hellere vil pumpe dybere, køligere havvand op for at nedkøle et sårbart habitat.
Den marine økolog og professor John Bruno har for nylig samlet flere videnskabelige initiativer til at redde koraller i en artikel i Washington Post. - Forskere arbejder også i laboratorier med at dyrke koraller, som senere kan genplantes i eksisterende rev. De nye koraller skal kunne erstatte tidligere bestande i et miljø, der er meget varmt, surt og belastet — i nogle tilfælde ligefrem giftigt.
- Andre forskere, mere optimistiske, håber at kunne bruge genteknologi ved at ændre korallernes DNA, så de bliver mere robuste.
Når stigende temperaturer rammer forskellige dele af det habitat, som korallerne udgør, kan korallernes død føre til, at mange andre organismer også forsvinder. Og at redde korallerne alene redder ikke hele havets økosystem.
Vil du være med til at beskytte livet under havoverfladen:
Galápagos-øerne : Øko-forløb – biologisk station
Costa Rica : Øko-forløb i nationalparker i Costa Rica
Sri Lanka : Projekt for beskyttelse af havskildpadder
Nicaragua : Beskyttelse af skildpadder
Maldiverne : Internationalt frivilligt arbejde og øko-forløb
Sydafrika : Beskyttelse af den store hvide haj
Sydafrika : Marin naturbevarelse
