Ophélie: Frivilligt arbejde med elefanter på Sri Lanka!
Jeg havde lyst til at gøre en forskel, dele, udveksle og tage på et ansvarligt ophold i udlandet – og jeg vil anbefale VITA for deres troværdighed og trygge rammer. Mit ophold var virkelig givende: Jeg brugte engelsk i hverdagen, mødte spændende mennesker og oplevede en intens kulturudveksling. Forløbet styrkede mine værdier om at lytte, dele, udveksle og være til rådighed… Desværre måtte jeg stoppe tidligere end planlagt, og det var frustrerende ikke at kunne gøre opholdet færdigt på grund af coronavirus. Mit råd til kommende deltagere: Tag afsted – du vil ikke fortryde det!
Oplevelse fra Laura: Elefantreservat i Thailand!
Jeg ville afsted for at få en givende oplevelse med dyr. På sigt vil jeg gerne arbejde i en dyrepark, så det var vigtigt for mig at få erfaring i udlandet. Jeg elsker også at rejse, så det passede perfekt! I forhold til organisering og dialogen med VITA havde vi én fast kontaktperson op til rejsen, så opfølgningen var rigtig god. Min introduktionsperiode var svær, fordi jeg havde det svært med sproget, men det blev bedre med tiden. Selve opholdet gik virkelig godt, centeret var meget velorganiseret, og teamet var tilgængeligt, hvis vi havde spørgsmål. Jeg var virkelig glad for stedet, dyrene og faciliteterne. På grund af coronavirus måtte jeg dog rejse hjem en uge tidligere. Her er nogle gode steder, jeg kan anbefale: Phraya Nakhon Cave, Pa La U Waterfall, Hua Hin og Cha-am. Der var så mange forskellige nationaliteter, at man helt naturligt møder folk fra hele verden. Jeg fik også god støtte til praktiske spørgsmål af det lokale team. Og fordi jeg gerne vil arbejde i en dyrepark, er opholdet helt sikkert en fordel for mig – og selvom jeg kom hjem en uge før tid på grund af coronavirus, faldt jeg hurtigt ind i hverdagen igen. Mit råd til kommende deltagere: Når du tager afsted, skal du vide, at du er der for at arbejde. Der er meget at lave, det kan være hårdt, og man kommer hurtigt i gang. Det er varmt og fugtigt (især i februar/marts). Jeg kan dele min Facebook-profil for billeder – jeg har lagt mange op, så du kan kigge der. Hvis du vil have billeder tilsendt, kan jeg også sende via WhatsApp for eksempel, så de er i god kvalitet.
Agathe: Frivilligt arbejde i børnecentre i Togo!
Jeg ville gerne realisere en drøm, jeg havde haft i lang tid, og tage mig tid til en menneskeligt givende oplevelse. Jeg har intet negativt at sige om VITA – det er en seriøs organisation. Jeg følte mig virkelig tryg. Sophie lyttede og støttede mig godt gennem hele forberedelsen op til afrejse. Introduktionen var begrænset til en kort samtale med Richard om Togos historie. Selvom et introduktionsforløb ikke behøver fylde meget, synes jeg, det godt kunne have været lidt mere dybdegående og ikke kun om landets historie (skikke, et par ord på lokale sprog osv.). Mit internationale ophold gik rigtig godt, og jeg nåede også en weekend i Kpalimé og en anden i Kara. Richard var en stor hjælp til at planlægge mine weekendture. Han organiserede næsten det hele via sine kontakter. Det, jeg oplevede i de tre uger i Togo, fik mig til at sætte mange ting i perspektiv. Den personlige udvikling tager jeg med mig i hverdagen fremover – man ser pludselig tingene med nye øjne. Hjemkomsten var ret hård: både temperaturskiftet og at skulle tilbage på arbejde dagen efter, så jeg nåede ikke rigtigt at lande og fordøje det hele.
Mit råd til kommende medlemmer: Hvis du tøver, så spring ud i det og lev oplevelsen enkelt og fuldt ud – uden at tænke for meget eller lade dig begrænse af fordomme og frygt. Det var en helt særlig pause fra hverdagen. Livet i Togo er så langt fra min hverdag, at man både kan blive overrasket – og samtidig imponeret igen og igen. Jeg vil især huske følelsen af ro på hver motorcykeltur til børnecentret. En enkel form for glæde! Den største rigdom var menneskelig, både gennem børnene i børnecentret – som virkelig er små solstråler – og gennem Richard og hans familie, som tog imod mig med stor venlighed og generøsitet. Jeg oplevede også mange stærke øjeblikke på mine weekender med sightseeing : mødet med en smed med masser af humor, et særligt øjeblik med elefanter, fantastiske udsigter og en svømmetur ved et vandfald, blandt andet.
Jeg opdagede et land, en kultur, landskaber – og især mennesker, jeg aldrig glemmer. Jeg levede oplevelsen fuldt ud, nød hvert øjeblik, var til stede i nuet og fortryder intet. Det kræver selvfølgelig en indsats fra ens side (økonomi, tid, menneskeligt engagement osv.), men man får så meget igen, at jeg føler, jeg har vundet stort.
Estelle: Støtte til personer med nedsat mobilitet på Sri Lanka fra 28/10/2019 til 22/12/2019!
Jeg tog afsted for at gennemføre en praktik i ergoterapi. Skolen gav os muligheden. Jeg forventede at lære meget gennem mødet med befolkningen – kulturelt, personligt og fagligt. Jeg forventede også, at vi måtte improvisere og bruge det, vi havde, for at sikre den bedst mulige genoptræning. Jeg oplevede VITAs støtte som virkelig effektiv og hjælpsom. Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg ellers skal svare. Virkelig god organisering, når man vil afsted på et internationalt forløb. Trygt. Hurtigt svar. Behageligt i telefon og på mail.
Vi havde hverken introduktionsperiode eller sprogundervisning. Det kunne have været nyttigt, men i forhold til skolen skulle vi i 8 ugers praktik, og vi kunne kun være væk i netop de 8 uger, så måske havde vi alligevel ikke kunnet deltage. Opholdet på Sri Lanka var virkelig meget givende, overraskende, spændende og rigt på oplevelser. Jeg er virkelig kommet styrket ud af det: møderne med mennesker, de delte øjeblikke og kulturen. Jeg har kun gode minder.
Vi besøgte Ella og gik Ella Rock! Virkelig smukt, men pas på: nogle forsøger at snyde ved at “vise vej” og efterlade dig midt i en skov. Adam’s Peak er noget, man bør opleve om natten. En vandretur på ca. 3 timer for erfarne vandrere, lidt længere for andre. Over 6.000 trin, 7 km og 2.500 meters højde. Ved solopgang er udsigten helt fantastisk! Toget fra Ella til Nuwara Eliya, det legendariske Sri Lanka-tog, et gammelt tog med betagende landskaber i 4 timers kørsel. Vi mødte omkring ti kirurger, blandt de mest anerkendte i landet, og delte en fødselsdagsaften med dem – helt i klassisk srilankansk stil. Unge fra mange lande, der blander sprog og kulturer. Meget givende.
I forhold til bolig, mad og hjælp, når der var behov, var der altid nogen, der trådte til. Oplevelsen på det personlige plan: mere åbenhed, mere lyst til at rejse, dele, møde mennesker og skabe relationer. Og en større bevidsthed om, at den virkelighed, jeg lever i, ikke er den samme for alle. Det var hårdt at gå fra 35° til 2°, ellers var hjemkomsten svær, fordi jeg hurtigt følte mig hjemme i landet. Folk er så venlige, at det var svært at sige farvel. Mit råd til kommende praktikant: Nyd oplevelsen fuldt ud! Del ting med lokalbefolkningen og andre rejsende. Få set så meget som muligt, og mød så mange mennesker som muligt.
Madison: Ophold i et børnecenter i Kenya!
Jeg ville gerne opleve en ny kultur og hverdagen i et land med færre ressourcer – og føle, at jeg bidrog med noget. Jeg kunne godt have ønsket flere detaljer om forløbet inden afrejse, men organiseringen var i top, intet at tilføje. Introduktionen var rigtig god takket være en rigtig dygtig kontaktperson lokalt, og selve opholdet forløb rigtig godt. Jeg blev taget godt imod i de to centre, jeg var tilknyttet. Jeg nåede at opleve Diani Beach / Maasai Mara / Giraffe Center. Under mit ophold i et dyrecenter mødte jeg en person, der hedder Georges. Han bor i slumområderne, og gennem ham kunne jeg besøge slumområderne, forstå hverdagen – og også hjælpe til ved to donationuddelinger og ved forberedelse af et måltid til 130 børn. Personen på stedet fulgte os godt de første dage og sikrede, at alt gik, som det skulle, og som vi ønskede.
Jeg tror, en oplevelse som den, jeg fik med børnene og direkte i lokalsamfundet (slumområderne), giver perspektiv og åbner øjnene for ens eget liv – og for ens åbenhed. Hjemkomsten gik fint: jeg var glad for at se familie og venner igen, og også for fransk mad, som jeg virkelig savnede under opholdet. Mit råd til kommende deltagere: Vær ikke bange for at tage initiativ og foreslå aktiviteter. Tøv ikke med at interessere dig for menneskers liv – de er ofte glade for at fortælle og for, at man viser oprigtig interesse.
Under mit ophold i et dyrecenter fik jeg mulighed for at tage imod en forældreløs antilope, og efter at have passet den i 3 uger fik jeg lov til at vælge dens navn. En del af mig vil altid være i Kenya. Under mit ophold i et børnecenter kunne jeg arrangere en overraskelsesfest for børnene, og de blev virkelig glade. Jeg arrangerede også en tur til dyrecentret. Man skal vide, at nogle af børnene aldrig havde været ude af slumområderne. Deres smil siger mere end tusind ord. I Kenya bliver hvide ofte kaldt Mzungu, men vi “bør” ikke vide, hvad det betyder. En gang sad jeg bagpå en motorcykeltaxa, og en anden motorcykel kørte op ved siden af. Føreren sagde til min chauffør “how do you feel with Mzungu” og grinede. Efter to minutter sagde jeg til den anden chauffør: “You know, I know what is Mzungu” og grinede – han følte sig lidt dum, og vi grinede sammen.
Fanny: Studiepraktik på Sri Lanka fra 25/10 til 19/12/2021!
Vi skulle i praktik i 8 uger sammen med tre venner som en del af vores studie i ergoterapi, og vi besluttede at tage på et internationalt forløb sammen med VITA for at gennemføre det. Jeg har ikke nogen særlige kommentarer – især efter at hjemmesiden har fået en lille opdatering 😉 Den er meget nemmere at finde rundt på, virkelig god. På grund af deres hurtige svar og tilgængelighed, kvaliteten af programmet og forberedelsen af opholdet, og den tryghed det gav, vil vi anbefale VITA.
Vi blev taget virkelig godt imod af Janaka, som tog sig tid til at præsentere os for alle de personer, vi skulle være i kontakt med i forbindelse med vores praktik, og forklare forløbet og opgaverne. Det var en helt utrolig oplevelse, som vi kunne gennemføre under virkelig gode rammer takket være VITA, Janaka og hans familie, alle på stedet, samt de patienter og familier, vi havde glæden af at møde. En oplevelse, der var stærk både fagligt og menneskeligt, med utallige møder. Landskaberne gjorde os helt målløse… Kort sagt: vi har kun lyst til at hoppe på et fly igen og gentage den slags oplevelser!
Vi var mange steder, men der er ét øjeblik, der står helt klart: solnedgangen på Pidurangala Rock med udsigt til Lion’s Rock (i Sigiriya-området), hvor man får 360° udsigt over området. Helt særligt! Vi var også på safari i Udawalawe for at se vilde dyr – og især elefanter. En fantastisk oplevelse! Vi fik anbefalet Udawalawe frem for Yala, fordi reservatet er mindre, og man derfor har større chance for at se de elefanter, man drømmer om. Og det lykkedes: vi så flere familier (op til 11 elefanter på én gang!). Vi anbefaler også at tage til Ella og vandre i området (teplantager og vandfald – virkelig smukt). Vi spiste blandt andet på Chill Café og havde en rigtig god oplevelse – det kan anbefales! Til sidst: tag til Anuradhapura, hvis du er nysgerrig på buddhistisk kultur. Det er helt særligt at lære historien at kende, besøge stederne og opleve ceremonier, når der er mulighed for det.
Vi havde først og fremmest to fantastiske måneder i Janaka og Manels hjem og gjorde Koeli (deres yngste datter) til vores srilankanske lillesøster! Jayantha, vores tolk, og Ashkar, vores tuk-tuk-chauffør, var også to møder, der satte sig dybt i os. Vi følte os virkelig som en del af denne srilankanske familie. Alle de møder, vi fik gennem vores praktik i ergoterapi, sidder stadig fast. Fordi vi også tog på hjemmebesøg, kom vi tættere på familierne, og vi fik lov at dele en del af deres hverdag. Vi fik nogle kontakter med hjem, så vi stadig kan få nyt fra tidligere patienter (og deres pårørende). Under 5 ugers praktik delte vi hverdagen med Mads, en anden dansk deltager, der var kommet for at undervise drenge i fodbold. Han har planer om at besøge os i Frankrig i maj 😉 På vores weekendture mødte vi også andre rejsende (franskmænd, men også hollændere og danskere).
Denne oplevelse vil hjælpe os først og fremmest i vores faglige praksis, fordi den fik os til at udvikle os hurtigt (daglig tilpasning, at lære singalesisk for nemmere at kunne kommunikere med patienter og få dem mere med i forløbet, ellers på engelsk, ingen ergoterapeutisk vejleder på stedet, så vi skulle selv stå for den samlede opfølgning og yde vores bedste med vores kompetencer for at tilbyde den mest relevante og optimale indsats muligt). Den har også beriget os menneskeligt gennem alle møderne og de store kulturforskelle. Jeg lærte – og lærer stadig i dag, når jeg tænker tilbage, at sætte ting i perspektiv i forhold til oplevelser hjemme.
Hjemkomsten gik egentlig fint, fordi jeg ikke havde været hjemme i 4 måneder (jeg læser i Toulouse, og mine forældre bor i Haute-Savoie). At vi også havde ferie og jul/nytår, gav meget glæde og holdt os beskæftiget! Men jeg bliver stadig ofte lidt nostalgisk, når jeg tænker på alt det, vi oplevede, når jeg ser billeder osv. Samtidig bekræfter nostalgien mig i, at vi virkelig fik det hele med fra start til slut!
Mit råd til en kommende studerende i praktik i udlandet:
At prøve at lære singalesisk er noget af det bedste, man kan gøre for at falde endnu bedre til! De fleste taler engelsk, men et par ord på deres eget sprog gør dem glade – og det gør én selv glad også 😉 Og så er det meget nemmere at starte en samtale bagefter!
Tak til jer alle for jeres engagement!
