Nepal havde en helt særlig dag i går. Torsdag den 17. marts 2022 blev Holi-festivalen fejret i Kathmandu.
Børnene var allerede gået i gang med festlighederne ugen før, og mange fortsatte også i dag. Men i går mødte man farverige mennesker overalt – fra Thamel til Patan, fra Kathmandu Durbar Square til Bhaktapur og i gaderne i hele byen. Mere end 1.500 politibetjente var sat ind for at dække festivalen, som er kendt for at kunne udvikle sig vildt. Efter to år med en “covid-præget” festival var der tydeligvis mange, der havde glædet sig til at slippe hæmningerne for en dag og nyde hinandens selskab.
Holi-festivalen – også kaldet “Phagu Purnima” – betragtes som et farvel til vinteren og en velkomst til foråret og sommeren. Det er en fejring af venskab, kærlighed og farver. Der findes flere fortællinger og variationer om Holi, men den mest kendte handler om Holika.
Kongen Hiranyakashipu forbød folk at tilbede guden Vishnu, men hans egen søn, Prahlada, gik imod ham med sin stærke hengivenhed. Derfor forsøgte faren og søsteren (Holika) at dræbe ham med ild. Holika – Prahladas dæmoniske søster – skulle efter sigende kunne modstå flammerne. Hun tog ham på skødet og gik ind i bålet. Men Vishnu velsignede Prahlada for hans troskab, og Holika døde i ilden, mens hans søn overlevede. Derfor forbindes fortællingen med sejren af det gode over det onde. Den hjælper os med at huske, at der altid findes håb for dem, der ikke mister troen – hvad enten den tro handler om guder og gudinder, livet, sig selv eller noget andet, man vælger at holde fast i. De mange betydninger og fortolkninger bag Holi gør festen endnu mere livlig, fordi den er som en historie, der genfortælles hvert år – fyldt med lys og glæde.
Under Holi i Kathmandudalen holder de fleste butikker lukket, og ejerne er et sted ude og være med. I år kunne man finde musik, dans og sang omkring Thamel og ved Durbar Square, hvor store menneskemængder i hundredevis kastede farver på hinanden. Nogle solgte små poser med farvepulver på gaden, andre kastede vandballoner ud fra vinduerne, og andre igen spulede ned på gaden fra deres tagterrasse med haveslangen. Med andre ord: Der var ingen chance for at forblive ren – og faktisk gjaldt det omvendte: jo mere farverig og “beskidt”, jo bedre! Mennesker i alle aldre – på tværs af kaster og lande – samles om ønsket om at dele en fredelig og glad dag. Farvernes mangfoldighed binder mennesker sammen på en måde, som nationalitet aldrig helt kan. For en stund kan man give slip på bekymringerne. Fransk, nepalesisk, engelsk, dansk og spansk høres i gaderne, men det universelle sprog er smilene, man giver og får dagen igennem. Pludselig er Kathmandu ikke længere indhyllet i udstødningsgas, men i et dis af lilla, gule og blå skyer – regnbuefarvede tåger, der fylder luften og gør forbipasserende til en del af scenen. Holi er virkelig en anledning til at danse med fremmede, som var de gamle venner, til at finde sammen i grupper af mennesker, der ikke kender hinanden og opleve festlighederne side om side – og til at møde hinanden som ligeværdige, fordi farverne dækker alle uden forskel.
Der er dog også flere ulemper ved den store festival, som er vigtige at nævne – og som man må håbe bliver taget hånd om hurtigt. For det første er Holi ærligt talt en miljømæssig belastning, når plastikvandballoner springer overalt, og kemikalierne i farverne næsten helt sikkert ender i floden. Derudover er der et sundhedsaspekt, fordi farverne kan irritere huden og påvirke helbredet generelt (især luftvejene). Tidligere blev Holi fejret med farver udvundet af planter og urter, som også blev brugt i traditionel behandling af sygdomme, der ofte følger med skiftet fra vinter til ny sæson. Der var også bekymringer i forhold til sundhedsforanstaltninger (store folkemængder, berøring af ansigtet …), men det virkede, som om mange havde brug for netop denne dag for at kunne feste igen. Selvfølgelig fjerner det ikke problemerne, men i det mindste kan man for en enkelt dag tillade sig at grine og give sig hen til den overflod af venlighed, som Holi bringer med sig.
For mig er denne festival virkelig et højdepunkt af fællesskab og venlighed. Et “Happy Holi!” – uden tvivl.
Fanny Jonckeau
