Mme Véronique Riotton, formand for Venskabsgruppen Frankrig–Nepal i den franske Nationalforsamling siden 2017, har for nylig været på et seks dages besøg i Nepal.
Hun var ledsaget af hr. Nicolas Forissier og fru Graziella Melchior (næstformænd). Mme Riotton har specialiseret sig i HR og har arbejdet inden for området i omkring tyve år. Hun arbejder med organisationer inden for bæredygtig udvikling, uddannelse, sport og sociale indsatser. I Frankrig er Mme Riotton medlem af parlamentet (deputeret for Haute-Savoie) under præsident Emmanuel Macron (LREM). Den 11. marts 2022 sagde Mme Riotton ja til et interview med New Spotlight Magazine på den franske ambassade i Kathmandu for at fortælle om formålet med rejsen og de begivenheder, der fandt sted under møderne. Uddrag:
Hvordan ser du på relationerne mellem Frankrig og Nepal?
Siden etableringen af de diplomatiske relationer i 1949 mellem Frankrig og Nepal har de to lande bevaret et godt bilateralt forhold. I 73 år har vi haft glæde af et stærkt og respektfuldt venskab.
Hvordan oplevede du dine møder med Nepals øverste ledelse?
Vores møder med præsidenten, premierministeren, formanden for den interparlamentariske gruppe Frankrig–Nepal (hr. Madhav Kumar Nepal) og andre politiske ledere var rigtig gode.
Hvilke indtryk fik du efter at have mødt medlemmerne af venskabsgruppen?
Mit møde med formanden [for venskabsgruppen] udsprang først af et ønske om at hjælpe og om at stille mig til rådighed for det nepalesiske fællesskab. Jeg opdagede, at civilsamfundet er meget velorganiseret, og at de ikke har brug for os. Så spurgte jeg mig selv: “Hvor kan jeg gøre en reel forskel?” Derfor valgte jeg at fokusere på de diplomatiske relationer mellem de to lande. Min rolle er at opbygge parlamentariske diplomatiske relationer, og jeg mener, at parlamentarisk diplomati har en vigtig plads. I Nepal var vores besøg ventet. Men for at komme videre end de oplagte relationer må vi finde konkrete temaer at arbejde med.
Du har været med til at udforme flere love i Frankrig om bæredygtig udvikling (bl.a. mod mad- og ressourcespild og for cirkulær økonomi med AGEC-loven, reform af energirenovering med Élan-loven og fremme af økodesign med klimaloven). Du er også medlem af Udvalget for Bæredygtig Udvikling i den franske Nationalforsamling.
Hvad tænkte du om Nepal i forhold til bæredygtig udvikling?
Vi talte om udviklingen af transport og vandkraft i Nepal, men helt ærligt blev jeg især slået af, hvor udfordrende affaldsindsamlingen er i Kathmandu. Jeg håber, at vi kan finde nye metoder, der kan hjælpe [Nepal] væk fra plastikafhængigheden. Jeg mener også, at man bør se på energirenovering af bygninger, for eksempel med termoruder.
I 2019 nævnte du et svævebaneprojekt i Kathmandu for at lette trafikken – er det stadig aktuelt?
Der var faktisk tre projekter: opsendelse af en telekommunikationssatellit, sikkerhed for den trykte presse og svævebanen. For svævebanen håbede man, at det franske firma POMA kunne deltage, men det ser ud til, at projektet er blevet erstattet af idéen om en metro, som skal udbydes i et udbud.
Hvilke andre emner blev taget op?
Covid-19-situationen blev kun kort berørt; præsidenten henviste mest til bekymringen for en fjerde bølge. Til gengæld talte vi om, at det nepalesiske parlament lige nu er lidt fastlåst i spørgsmålet om MCC. Derfor drøftede vi parlamentets rolle, som i praksis også skal tage sin plads!
Kvinders repræsentation er et emne, der tydeligvis ligger dig meget på sinde, da du er medlem af Kvindebureauet i Den Interparlamentariske Union og offentligt arbejder for kvinders plads i politik. Hvad tænker du om Nepal på dette område?
Jeg mener, at loven om 33 % kvinder i de nationale parlamentariske forsamlinger, som kom med forfatningen fra 2015, har hjulpet, og alle var enige [på møderne] om, at der er en plads til kvinder – men personligt fandt jeg det skuffende. Vi talte om kvinders repræsentation og kastesystemet, som optager mig meget, som europæer. Mit eneste budskab til kvinder er, at kvoten er et første skridt, men at det ikke er nok. Man skal fortsætte med at styrke pigers og kvinders uddannelse og skabe netværk for kvinder.
Overordnet set, hvad syntes du om dit besøg i Nepal?
Møderne var meget indholdsrige, og jeg oplevede stor respekt, opmærksomhed og en varm imødekommenhed i relationen til det nepalesiske folk. Jeg blev i ordets egentlige forstand taget godt imod, og efter den officielle del vil jeg bruge lidt tid på at rejse rundt og lære Nepal bedre at kende.
Nu hvor din rejse nærmer sig sin afslutning, hvordan vurderer du udbyttet af din delegations besøg i Nepal?
Efter at have talt med de øverste ledere og kvindelige parlamentsmedlemmer står det klart, at Nepal har taget skridt i forhold til kvinders empowerment og deres deltagelse i Nepals politiske liv. De forfatningsmæssige forpligtelser i forfatningen fra 2015 har givet kvinder nogle rettigheder. Alligevel er det ikke nok til reelt at skabe forandring. Mange kvinder, der i begyndelsen gik ind i politik, har trukket sig på grund af manglende muligheder. For eksempel skulle en vellidt kvinde, der stillede op som borgmesterkandidat i Kathmandu, angiveligt være på vej til at trække sig tilbage fra politik. Efter at have mødt flere kvindelige ledere og aktivister konkluderede vi, at der stadig er mange barrierer for kvinder i politik.
Mener du ikke, at de seneste tiltag i Nepal skaber forandring?
Det er positivt at se, at lovgivningen i forfatningen ændrer sig, men Nepal har også brug for et skifte i mindset og værdier. Vi håber, at vilkårene for kvindelige politikere i Nepal bliver bedre. Folk har brug for at forstå, at vi er lige.
Nepal stemte i FN imod invasionen af Ukraine og opfordrer Rusland til at anerkende Ukraines suverænitet, integritet og uafhængighed. Talte I om denne situation under møderne med de nepalesiske delegationer?
Det franske folk og parlamentet støtter den franske regering, som har bedt Rusland om at stoppe krigen mod Ukraine og straks indføre en våbenhvile. Våbenhvile er nødvendig for at forbedre den humanitære situation i Ukraine. Da det er en global problemstilling, understregede de nepalesiske ledere også, at krigen i Ukraine må stoppe.
Situationen i Europa er ustabil efter invasionen af Ukraine. Hvad siger regeringen om det, der sker?
Den franske regering fordømmer invasionen, og vi ved, at der vil komme en økonomisk påvirkning og – naturligvis – sociale konsekvenser. Trods konsekvenserne har Frankrig viljen til at tage imod ukrainske flygtninge. Uanset de økonomiske følger vil vi støtte de sektorer, der er økonomisk pressede, for at kunne fastholde de økonomiske sanktioner mod Rusland.
Spotlight Magazine
Fanny Jonckeau
