Oplevelser fra VITA Explorers
Elise: Studenterpraktik på programmet for forskning og beskyttelse af hvalhajer i Tanzania – 31/01/2022 til 27/02/2022:
Jeg ville gerne fordybe mig i et land – alene – gennem et forløb, der føltes både ægte og anderledes. Jeg havde tid, som jeg gerne ville bruge meningsfuldt. Jeg ville også møde nye mennesker, opleve et nyt land og blive bedre til engelsk. Praktikforløbet, jeg fik, var helt fantastisk. Jeg følte mig tryg og hurtigt som en del af fællesskabet. VITA tilbyder flere praktikforløb inden for forskellige områder og i mange lande. Der er meget at vælge imellem og mange spændende muligheder.
En helt særlig oplevelse!
Dejlige møder, en virkelig interessant praktik og varierede opgaver. Man kan faktisk se hvalhajer næsten hver dag, hvis sæsonen og vejret tillader det. Fuld fordybelse i engelsk. Jeg blev virkelig glad for Tanzania. Fordi vi boede på det samme hotel som turisterne, mødte jeg mange rejsende fra hele verden. Jeg brugte timevis på at tale med dem, og vi tog endda på udflugter sammen. Teamet var også helt fantastisk! Tanzanianerne var utroligt venlige.
Mit syn på Afrika har ændret sig. Jeg var omgivet af engelsk, så jeg blev nærmest nødt til kun at tale det sprog. Jeg føler mig meget mere tryg ved det nu. Jeg delte stærke øjeblikke med nogle mennesker, og tanzanianerne åbnede sig for mig. Jeg fik virkelig mulighed for at være i dialog med dem. Jeg føler mig mere rummelig og mere åben end nogensinde. Vær ikke bange for at tale engelsk, selv hvis du ikke synes, du er så god. Med tiden og samtalerne bliver du hurtigt bedre! 
Vær ikke bange for at rejse og gøre ting alene! Det giver virkelig noget at stå på egne ben. Når man er alene, er man ofte mere åben over for andre. Jeg besteg Kilimanjaro alene, sammen med min guide og hans team. Og det var helt uforglemmeligt. Jeg har næsten ikke ord for det, jeg oplevede og mærkede.
Her er nogle oplevelser jeg virkelig satte pris på:
– Fridykning til 18 meters dybde
– At bestige Kilimanjaro alene
– At svømme med en hvalhaj i 2 timer uden at stoppe
– At få venner blandt tanzanianerne
– At grine helt vildt sammen, selv med en sproglig barriere
– At være oprigtigt glad på den rejse
Chloé: Marint bevaringsprogram på Maldiverne – 01/07/2021 til 29/07/2021
Jeg tog afsted som en del af min praktik i 1. studieår på ingeniørskolen ITECH, hvor jeg skulle gennemføre et ophold i udlandet for at blive fordybet i et andet sprog end fransk. Jeg forventede at opleve en ny kultur, en anden hverdag og at blive bedre til engelsk. Man bliver støttet, lyttet til og godt vejledt – både før afrejse og under opholdet. Koordinatoren hjalp os med at lære øen at kende, vise gode butikker, hjælpe med valutaveksling, være bindeled til lederen af NGO’en, bestille måltider og planlægge udflugter.
Biologen viste os centret, de forskellige bassiner til skildpadderne og det særlige ved hver skildpadde, samt hvordan de bliver passet og fodret. Hun viste også PowerPoint-præsentationer om centrets skildpadder, om skildpadder generelt, om koraller generelt, arbejdet med koraller på centret og en gennemgang af havets risici – fx fisk man bør undgå, strømforhold osv. Det fungerede rigtig godt, og jeg synes, jeg faldt godt til og forstod, hvordan centret arbejder. Biologen forklarede, hvad vi skulle gøre, og så gjorde vi det nogle gange sammen med hende – andre gange uden – afhængigt af, hvad der var af opgaver på centret. Vi besøgte øer i Lhaviyani-atollen som Vavvaru, Dhidhdhoo og Dhiffushimaidhoo. Vi sejlede dertil med NGO’ens båd. 
På øerne har man ikke travlt; alt det, der tager 1 dag i Frankrig, tager 3 dage der. Så jeg måtte lære, hvad tålmodighed er. Det kommer helt sikkert til at gavne mig fremover. Også det at kunne tilpasse sig et nyt land og en ny kultur – og at kunne sætte ting i perspektiv, når man har en dårlig dag – er noget, jeg kan tage med mig. Da vi besøgte øen Dhiffushimaidhoo, gik vi gennem en meget fugtig mini-jungle for at komme frem til en lagune. Lederen af organisationen tog fejl af vejen flere gange, og vi fór vild i junglen!! Men til sidst fandt vi lagunen.
Det var helt vildt smukt – vandet stod kun 20 cm over sandet. Vi så små rokker og små sorttippede hajer. Vandet var klart, og udsigten var et rigtigt drømmescenarie! Vi snorklede for at komme tættere på rokkerne og hajerne, men uden held. Vandet var så varmt, og vi tog masser af billeder og videoer. Til frokost lavede lederen og hans kolleger selv maden: nudler og fisk. Fisken var virkelig lækker, men nudlerne var alt for stærke – umulige at spise… Lederen sagde, at hvis man ikke ville kunne smage krydderierne, skulle man gå ud i havet og spise. Det gjorde han selv!
Opvasken foregik med sand og havvand! Vildt – jeg havde aldrig set det før! Efter maden besluttede lederen, at vi skulle udforske et sted: en palmeskov med en muddersø!! Ja, en muddersø – hvor grisene bader!! Først havde jeg ikke lyst til at tage med, men når man nu er der, kan man lige så godt få det hele med! Vores fødder rørte ved noget lidt mærkeligt; jeg ved ikke hvad, men mudderet var så varmt – måske 40-45⁰C. Det var behageligt og mærkeligt på samme tid. En helt særlig oplevelse. Den dag blev min favorit – uventet og virkelig fantastisk.
